John Marshall

højesteretspræsident i USA |embede_start = 4. februar 1801 |embede_slut = 6. juli 1835 |præsident = John Adams |forgænger = Oliver Ellsworth |efterfølger = Roger B. Taney |rækkefølge2 = 4. |embede2 = Amerikanske udenrigsministreudenrigsminister i USA |embede_start2 = 13. juni 1800 |embede_slut2 = 4. marts 1801 |præsident2 = John Adams |forgænger2 = James Madison |efterfølger2 = Timothy Pickering |fødsels_dag = 24. september 1755 |fødsels_sted = Germantown, Virginia |døds_dato = 6. juli 1835 |døds_sted = Philadelphia, Pennsylvania, USA |parti = Føderalist |ægtefælle = Mary Willis Ambler |beskæftigelse = Dommer |profession = Advokat |religion = Episkopalsk |troskab = USA |rang = Kaptajn |enhed = Virginias milits |slag = Amerikanske uafhængighedskrig }} John Marshall (24. september 1755 – 6. juli 1835) var en amerikansk statsmand og jurist som formede amerikansk forfatningsret og gjorde USA's højesteret til et magtcentrum. Marshall var USA's højesteretspræsident (Chief Justice) fra 4. februar 1801 indtil sin død i 1835. Inden da sad han i Repræsentanternes Hus fra 4. marts 1799 til 7. juni 1800 og under præsident John Adams var han USA's udenrigsminister fra 6. juni 1800 til 4. marts 1801. Marshall stammede fra Virginia og var en af Føderalistpartiets ledere.

Marshall var den længst siddende højesteretspræsident og dominerede højesteret i over 30 år. Han overlevede sit eget parti og spillede en betydelig rolle i udviklingen af det amerikanske retssystem. Mest bemærkelsesværdigt var det, at han gennemførte at domstolene kan udføre juridisk gennemsyn, dvs. at de har magt til at afskaffe love, som er i modstrid med USA's forfatning. Marshall har derfor fået æret for at cementere retssystemets stilling som en uafhængig og indflydelsesrig del af regeringsapparatet. Hertil kom, at Marshall tog en række vigtige beslutninger med hensyn til føderalismen og skabte magtbalancen mellem den føderale regering i Washington og delstaternes regeringer i republikkens tidlige år. Især bekræftede han gentagne gange de føderale loves forrang over delstaternes lovgivning og støttede en udvidende fortolkning af de i forfatningen opregnede magtbeføjelser. Fra Wikipedia