James D. Watson

Amerikansk | område = Molekylærbiologi | nobelår = 1962 | nobeltype = Medicin | arbejdspladser = Indiana University
Cold Spring Harbor Laboratory
Harvard University
University of Cambridge
National Institutes of Health | alma_mater = University of Chicago
Indiana University | akademisk_vejleder = Salvador Luria | betydningsfulde_elever = Mario Capecchi
Ewan Birney | kendt_for = Opdagelsen af DNAs struktur. | hovedværk = | indflydelse_af = | indflydelse_på = | priser = Copleymedaljen i 1933 | religion = | signatur = James D Watson signature.svg | fodnoter = |ægtefælle=|beskæftigelse=|hæder=|nobelpris=ja}}

James Dewey Watson (født 6. april 1928 i Chicago, død 6. november 2025) var en amerikansk molekylærbiolog, som er bedst kendt for at være en af opdagerne af DNA-molekylets struktur. Sammen med Francis Crick og Maurice Wilkins blev han i 1962 tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin for ''opdagelsen af kernesyrers molekylære struktur og strukturens betydning for informationsoverførsel i levende materiale''

Hans største bidrag til molekylærbiologien i Cambridge er veldokumenteret i ''The History of the University of Cambridge'': Volume 4 (1870 til 1990), udgivet af CUP i 1992. Fra Wikipedia