Gens Cornelia

thumb|300x300px|Indgang til Scipios grav i Rom. Gens Cornelia eller Cornelii (hankøn: Cornelius og hunkøn: Cornelia) var en af de største patriciske slægter (''gens'') i det antikke Rom med etruskiske rødder. I mere end 700 år – fra de tidlige årtier af Republikken til det tredje århundrede e.Kr. – producerede Cornelii flere fremtrædende statsmænd og generaler end nogen anden ''gens''. Mindst 75 romerske konsuler under Republikken var medlem af denne familie, begyndende med Servius Cornelius Maluginensis i 485 f.Kr.

Sammen med Aemilii, Claudii, Fabii, Manlii og Valerii var Cornelii var de med stor sandsynlighed blandt ''gentes maiores'' (de vigtigste og mest magtfulde familier i Rom), som i århundreder dominerede Republikkens forskellige magistrat-embeder. Alle de store grene (''stirpes'') af gens cornelia var patriciske, men der var også plebejiske Cornelii, hvoraf mindst nogle nedstammede fra frigivne slaver.

Familien var relativt ung blandt patricierne, eftersom den først fik et konsulembede med Servius Cornelius Maluginensis Cossus i 485 f.Kr., men den steg hurtigt i graderne og begyndte at konkurrere om konsulembederne med Fabii og Valerii fra det tredje århundrede f.Kr. Over 30% af alle konsulembederne blev besat af mænd fra denne slægt (''gens'') udover deres besættelse af flere andre betydningsfulde poster. Fra Wikipedia