Geoffrey Chaucer

Geoffrey Chaucer (født ca. 1343, død 25. oktober 1400) var både engelsk forfatter, digter, filosof, hofmand og diplomat. Selv om han skrev flere digtsamlinger, er han i dag mest husket for sit (ufuldendte) værk, ''Canterbury-fortællingerne'' (''Canterbury Tales''), et frodigt og mangesidet værk som minder om Boccaccios '' Decameron'', der som Chaucers fortællinger er bundet sammen af en rammehistorie.

Chaucer kaldes den ”engelske litteraturs fader” og bliver rost for at være den første forfatter, som viste, at det folkelige engelske sprog, middelengelsk, kunne bruges i kunstneriske sammenhænge på en tid, hvor hoflitteraturen blev skrevet på fransk-normannisk eller latin. Selv om han to gange var i unåde, var han størstedelen af livet nært knyttet til den politiske magt i England.

Geoffrey Chaucers stil og teknik blev efterlignet i århundrederne efter hans død; fx lånte William Shakespeare handlingen til sit drama ''Troilus og Kressida'' (1601) fra Chaucer, mens John Dryden og Alexander Pope moderniserede flere af hans fortællinger, så de passede til deres egen tid. Fra Wikipedia